Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige.
Medarbejderne i folkekirken er ansat i forskellige typer af stillinger. Der er både forskellige typer af præstestillinger og en lang række andre typer af stillinger i sogne, provstier, stifter og folkekirkelige institutioner.
De ansatte ved de lokale kirker og kirkegårde kaldes samlet for kirke- og kirkegårdsfunktionærer og omfatter mange forskellige stillingsfunktioner blandt andet organister, kirkesangere, kordegne, kirketjenere, kirke- og kulturmedarbejdere, gravere, gravermedhjælpere, gartnere og gartneriarbejdere m.fl. Stillingerne som kirke- og kirkegårdsfunktionærer i folkekirken og uddannelseskravene, der er knyttet til disse, er beskrevet på Folkekirkens Intranet. Hvis du vil vide mere om ansættelsesforhold og uddannelseskrav for stillingerne, kan du finde yderligere oplysninger på Folkekirkens Intranet [KB1] [indsæt link til FIN]
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for præster, provster og biskopper, men arbejdsgiveransvaret for præster og provster er i vidt omfang delegeret til biskopperne. Her på siden kan du læse mere om præsternes ansættelsesforhold.
Der er i alt ca. 2.150 fulde præsteårsværk i folkekirken.
De fleste præster er almindelige sognepræster fordelt i hele landet, hvoraf 111 samtidig fungerer som provster, enten i et af de 102 provstier eller som fx hærprovst, flyverprovst og søværnsprovst. Men folkekirken har også et antal specialpræster, der fungerer som sygehuspræster, fængselspræster, døvepræster, præster for hørehæmmede og studenterpræster m.m.
De fleste præstestillinger – ca. 1.800 – er tjenestemandsstillinger, andre stillinger er overenskomststillinger, som ofte har en mere midlertidig karakter eller er deltidsstillinger.
For at blive præst i folkekirken skal man indstilles til stillingen af et menighedsråd (den såkaldte kaldsret). Det er som hovedregel et krav, at man har bestået den teologiske kandidateksamen ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet. Men det er også muligt for andre kandidater end teologer at søge præstestillinger i folkekirken ved at tage en skræddersyet tillægsuddannelse sammensat af enkeltfag ved Københavns eller Aarhus universiteter (såkaldte § 1 a-præster). Endelig er det i helt særlige tilfælde også muligt at søge præstestillinger for personer uden videregående uddannelse over 35 år (såkaldte § 2-præster).
Før man kan begynde som præst, skal man også gennemføre det praktisk-teologiske kursus ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)/Pastoralseminariet. Kurset har en varighed svarende til et semester. Nye præster skal desuden i løbet af de første 4 år efter ansættelsen deltage i sammenlagt fire ugers obligatorisk efteruddannelse.