Når du skal bruge en ny attest

Personattest 

Personattesten indeholder civile oplysninger som navn, fødselsregistreringssted og forældre og svarer til andre landes fødselsattest/’birth certificate’.

Hvis du er født i Danmark eller adopteret fra udlandet ved international fremmedadoption, kan du få en Personattest.

Der findes enkelte undtagelser, som du kan læse om på [Personregistrering.dk] Attester, udskrifter og EU-sprogbilag (Personregistrering.dk)

Hvis du har brug for en ny Personattest, kan du enten bestille den på borger.dk eller henvende dig på et vilkårligt kirkekontor. Det behøver ikke at være der, hvor du er født, eller hvor du bor nu. Husk at medbringe billed-ID.

Ofte vil du kunne få attesten med det samme, men hvis dine oplysninger i CPR ikke er bekræftede, kan der gå nogle dage og i sjældne tilfælde lidt længere tid.

Du kan læse mere om [attester på borger.dk] Attester

Bestil [personattest på borger.dk] Bestil Personattest

Find [adresse og åbningstider på et kirkekontor] sogn.dk

 

 

Fødsels- og dåbsattest 

Hvis du er døbt i folkekirken, har du ved dåben fået en Fødsels- og dåbsattest eller en sønderjysk Dåbsattest, hvis du er født og døbt i Sønderjylland.

Hvis du har brug for en ny Fødsels- og dåbsattest, kan du enten bestille den på borger.dk eller henvende dig på et vilkårligt kirkekontor. Det behøver ikke at være der, hvor du er døbt, eller hvor du bor nu. Husk at medbringe billed-ID.

Ofte vil du kunne få attesten med det samme, men hvis dine oplysninger i CPR ikke er bekræftede, kan der gå nogle dage og i sjældne tilfælde lidt længere tid.

Du kan læse mere om [attester på borger.dk] Attester (borger.dk)

Bestil [Fødsels- og dåbsattest] på borger.dk Bestil Fødsels- og dåbsattest (borger.dk)

Find [adresse og åbningstider på et kirkekontor] sogn.dk

Attester (borger.dk)

 

 

Kirkelig vielsesattest

Hvis du er viet i folkekirken, har du efter vielsen fået udleveret en vielsesattest.

Hvis du har brug for en ny vielsesattest, kan du enten bestille den på borger.dk eller henvende dig på et vilkårligt kirkekontor. Det behøver ikke at være der, hvor du er viet, eller hvor du bor nu. Husk at medbringe billed-ID.

Ofte vil du kunne få attesten med det samme, men hvis dine oplysninger i CPR ikke er bekræftede, kan der gå nogle dage og i sjældne tilfælde lidt længere tid.

Bestil [kirkelig vielsesattest på borger.dk] Bestil Vielsesattest, viet i folkekirken (borger.dk)

Find [adresse og åbningstider på et kirkekontor] sogn.dk

Du kan læse mere om [attester på personregistrering.dk] Attester, udskrifter og EU-sprogbilag (Personregistrering.dk)

Hvis du er viet borgerligt eller i et anerkendt trossamfund, skal du kontakte Borgerservice i din kommune for at få en ny vielsesattest.

Læs mere om [bestilling af vielsesattest fra kommunen på borger.dk] Vælg kommune (borger.dk)