I Danmark blev det i 1645 påbudt, at præster skulle føre kirkebøger over dåb, vielser og begravelser med videre. I århundreder fungerede de lokale kirkebøger praktisk talt som statens vigtigste personregister i skatte-, værnepligts- og arvespørgsmål m.v. Mange af disse kilder er bevaret og opbevares i dag i Rigsarkivet.

I dag sker personregistreringen, dvs. registrering af borgernes identitet, relationer og tilknytning til samfundet, herunder til folkekirken, i CPR-registret under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og i Den Digitale Kirkebog under By-, Land- og Kirkeministeriet. Kirkebogen har været digital siden omkring årtusindskiftet.

Registreringerne er delt op i en civil del og en kirkelig del.

Civile registreringer er blandt andet personnummer, fødsel, faderskab/medmoderskab, navngivning, navneændring, civilstand og dødsfald.

Kirkelige registreringer er blandt andet dåb, konfirmation, kirkelig vielse og kirkelig begravelse/bisættelse.

Personregistreringen er fordelt på flere myndigheder, som har hver deres ansvarsområde. Både civil- og kirkelig registrering bliver foretaget i enten det sogn, hvor en borger bor, eller i det sogn, hvor den kirkelige handling, fx dåben, skal ske. I Sønderjylland gælder der dog andre regler, da civilregistreringen her foretages af kommunens personregisterfører. Det skyldes, at man efter genforeningen i 1920 beholdt den tyske måde at foretage civilregistrering.