Folkekirken er inddelt i sogne, provstier og stifter, der er geografisk opdelte områder. På alle niveauer er der demokratisk valgte organer i form af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Her kan du læse mere om de forskellige råds opgaver og hvordan de vælges.
Hvert af de 10 stifter ledes af en biskop, der udnævnes af kirkeministeren efter et demokratisk valg, hvor stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer har stemmeret.
Folkekirkens præster har forkyndelsesfrihed, og folkekirkens menighedsråd er selvstændige myndigheder, som biskoppen ikke har instruktionsbeføjelse over for. Men biskoppen fører teologisk tilsyn med, at præsternes forkyndelse sker inden for det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag. Og biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden den såkaldte stiftsøvrighed, som fører tilsyn med, at menighedsrådene forvalter deres opgave i overensstemmelse lovgivningen.
Folkekirken har også en række institutioner, som løser opgaver på tværs af stifter. Det drejer sig blandt andet om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Folkekirkens tre kirkemusikskoler, Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker, Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning og Folkekirkens It. De 10 stifter samarbejder desuden i seks stiftscentre om blandt andet bogholderi og regnskab, lønudbetaling, kapital- og gravstedforvaltning, forsikringsordning og screening af kommune- og lokalplanforslag, som kan påvirke ind- og udsynet til kirker.