Sommerhuse

Sommerhusområder er omdrejningspunkt for turismen uden for de større byer og vigtige rekreative områder for den danske befolkning. Samtidig bidrager sommerhusområderne til at sikre det lokale butiksliv og skabe arbejdspladser lokalt.

Sommerhusloven indeholder blandt andet bestemmelser, der betyder, at ejer og bruger alene må udleje den pågældende bolig som supplement til eget brug og at udlejningen ikke må få professionel karakter. Planloven indeholder også bestemmelser om sommerhuse, herunder blandt andet regler om sommerhusgrunde og -områder, pensionistreglen og regler om anvendelse af sommerhuse i vinterhalvåret.