Dødsfald og begravelse

Når en person dør i Danmark, eller skal begraves i Danmark, skal dødsfaldet registreres i CPR.
Folkekirken er begravelsesmyndighed for alle, som dør i Danmark, uafhængigt af medlemskab af folkekirken.

Der skal altid udfyldes en Anmodning om Begravelse/Ligbrænding, som behandles af afdødes bopælssogn. Anmodningen skal udfyldes med information om, hvad der skal ske med afdøde.

Ofte er det en bedemand, som foretager anmodningen, men du kan som pårørende også selv udfylde anmodningen om Begravelse/Ligbrænding på borger.dk

Du kan læse mere her [indsæt link til fra fødsel til død ”når der er sket et dødsfald”]

Du kan læse mere her Link til ”Anmodning om begravelse” under Folkekirken

Du kan læse mere her Link til ”Dødsfald – Hvad skal der ske? under Folkekirken

Du kan læse mere her Link til ”Valg af kirkegård og gravsted” under Folkekirken

Du kan læse mere her Link til ”askespredning” under Folkekirken

Anmod om begravelse/ligbrænding med MitID (borger.dk)

Download papirblanketter: Anmodning om Begravelse/Ligbrænding (personregistrering.dk)

 Du kan læse guiden: "Når livet slutter" (borger.dk)

Askespredning (5)

Den afdødes aske kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. 

På borger.dk kan du finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for.

Det er muligt at tilkendegive sit ønske om askespredning på almindeligt papir. Du skal blot sørge for, at dit navn, adresse og CPR-nummer er anført på dit skriftlige ønske. Husk dato og underskrift.

Kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om, at asken skal spredes over åbent hav, kan fraviges, hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, vorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Begravelsesmyndigheden er præsten i afdødes bopælssogn.

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.

De tilladelser, som By-, Land- Kirkeministeriet har givet frem til udgangen af 2008, vil fortsat være gældende. Hvis du allerede har fået en tilladelse fra By-, Land- og Kirkeministeriet til, at din aske til sin tid kan spredes over åbent hav, så gælder denne tilladelse stadig, og du skal ikke foretage dig yderligere.