Fællesfonden fungerer som folkekirkens fælleskasse og er ikke en fond i juridisk forstand. Ifølge lov om folkekirkens økonomi afholder fællesfonden en række nærmere bestemte fælles udgifter for folkekirken. Fællesfonden afholder de af folkekirkens udgifter, der ikke finansieres lokalt.
Administration
Kirkeministeren fastsætter fællesfondens samlede budget og landskirkeskatten efter høring af en budgetfølgegruppe. Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet. Budgetfølgegruppen afgiver indstilling om budgettet efter drøftelse med et budgetsamråd, der består af en repræsentant fra hvert af de 10 stiftsråd samt en observatør for Den danske Præsteforening og en fælles observatør for de øvrige faglige organisationer i folkekirken.
Indtægter
Fællesfondens primære indtægt er landskirkeskatten, der opkræves som en del af den samlede kirkeskat. Staten yder endvidere et årligt tilskud til fællesfonden på 40 procent af fællesfondens udgifter til lønninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk.
Udgifter
Den største enkeltstående udgift for fællesfonden er udgiften til præste- og provstelønninger. Fællesfonden finansierer 60 procent af lønningerne, mens staten dækker de resterende 40 procent. Andre store poster på fællesfondens budget er:
- Drift af stiftsadministrationerne
- Drift af folkekirkens IT
- Drift af folkekirkelige uddannelsesinstitutioner
- Pension til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer
- Udligningstilskud til nedsættelse af kirkeskatten i økonomisk svage områder af landet
Derudover bevilger fællesfonden midler til en række forskellige folkekirkelige aktiviteter og institutioner, herunder www.folkekirken.dk, Selskabet for Kirkelig Kunst, Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning og udgifter til revision af kirke- og provstiudvalgskasserne. I kassen nedenfor ses formuleringerne i lov om folkekirkens økonomi.
Boks 1: Fællesfondens udgifter
Fællesfondens udgifter
Lov om folkekirkens økonomi § 11 stk. 1 fastlægger, hvilke udgifter fællesfonden skal dække.
Fællesfondens udgifterLov om folkekirkens økonomi § 11 stk. 1 fastlægger, hvilke udgifter fællesfonden skal dække. Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter til:
|
”Undersider/links” ude til venstre:
Hvert år udarbejdes en samlet årsrapport for fællesfonden, der udover fællesfondens centrale økonomi også inkluderer alle fællesfondsinstitutionernes økonomi.
(Herunder ligger der links til årsrapporterne)
Fællesfondens årsrapport
Fællesfondens budget
Hvert år med frist senest den 1. november udarbejdes der et budget for fællesfonden.
(Herunder ligger der links til budgetterne)
Referater fra møder i budgetfølgegruppen og budgetsamrådet
Referater fra møder i budgetfølgegruppen og budgetsamrådet offentliggøres her.
(Herunder ligger der links til referaterne, gerne delt op efter om det er budgetfølgegruppen eller budgetsamråd)
Bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver
Kirkeminister Morten Dahlin nedsatte i marts 2024 Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver med repræsentanter for folkekirkens biskopper, provster, menighedsråd og stiftskontorchefer. I maj 2025 præsenterede udvalget dets anbefalinger for ministeren.
En sammenfatning af udvalgets anbefalinger kan læses her.
Hovedrapporten med bilag er desuden tilgængelig her.