I 2024 betalte folkekirkens medlemmer tilsammen cirka 8,1 milliarder kroner i kirkeskat. I gennemsnit betaler folkekirkens medlemmer 0,87 procent af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat.
Kirkeskatten betales af folkekirkens medlemmer, og den udgør størstedelen af folkekirkens indtægter. Kirkeskatten er altså et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.
Lokal kirkeskat og landskirkeskat
Den samlede kirkeskat er opdelt i den lokale kirkeskat og landskirkeskatten.
Af de i alt cirka 8,1 milliarder kroner i kirkeskat i 2024 gik cirka 6,7 milliarder kroner til de lokale kasser, mens cirka 1,4 milliarder kroner var landskirkeskat.
Det er provstiudvalget i landets provstier, der fastsætter rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Den lokale kirkeskat bestyres af de lokale menighedsråd og provstiudvalg og bruges lokalt i det sogn, hvor medlemmerne bor.
Landskirkeskatten samles i fællesfonden. Midlerne går til at dække en række fælles folkekirkelige udgifter, der vedrører hele folkekirken - blandt andet som tilskud til løn og pension til præster og andre kirkeligt ansatte samt til en række fælles folkekirkelige institutioner.
Fastsættelse af kirkeskatten
På selvangivelsen kan du se, hvad du betaler i kirkeskat.
Kirkeskatten fastsættes først og fremmest på grundlag af de enkelte menighedsråds og provstiudvalgenes budgetter. Det betyder, at folkekirkens medlemmer i en kommune betaler samme procentsats i kirkeskat, men der er forskel på procentens størrelse kommunerne imellem. For eksempel vil kirkeskatteprocenten typisk være højere i kommuner med få folkekirkemedlemmer og mange kirker, end i kommuner med mange medlemmer og få kirker.
I 2025 var den laveste kirkeskatteprocent 0,39 i Gentofte kommune, mens den højeste var 1,30 i Læsø kommune.
I tabellerne kan du se kommunernes kirkeskatteprocenter siden 2009.