Statens tilskud (finansloven)

Foruden fællesfonden og den lokale økonomi bidrager staten også til folkekirken. Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af grundlovens § 4, der siger, at ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

Det er ikke nærmere omtalt i grundloven, hvordan staten skal understøtte folkekirken. Det er imidlertid den gængse opfattelse i stats- og kirkeretslig litteratur, at statens understøttelse består i en støtte af ”moralsk” karakter og af en økonomisk støtte, men at det i øvrigt er overladt til lovgiver at bestemme udformningen og omfanget af støtten. Statens tilskud til folkekirken er nærmere fastlagt i lov om folkekirkens økonomi og i finansloven.

Bevilling på Finansloven 

I 2024 var der bevilget på 959 millioner kroner på finansloven til folkekirken. Størstedelen af midlerne gives som tilskud til præste- og provstelønninger til fællesfonden og til pensioner for præster og provster, der udbetales af staten. Hertil kommer departementets drift samt en række mindre tilskud blandt andet til istandsættelse af kirker og de danske sømands- og udenlandskirker.

Tabel 3: Statens bevillinger til folkekirken 2024

Statens bevillinger til folkekirken

Millioner kroner

Procent andel

Drift af Kirkeministeriets departementet

 (Kirkeandel)

54,9

6,2

Forskellige mindre tilskud

2,7

0,3

Løn til biskopper

13,1

1,3

Tilskud til løn til provster og præster

544,5

56,7

Kompensation for udgifter vedrørende navneloven

13,9

1,5

Mindelunden

3,4

0,4

Tilskud til istandsættelse af kirker m.v.

23,1

2,4

Pensioner til præster og provster

263,8

27,5

Dansk kirkelig virksomhed i udlandet

35,4

3,7

Udgifter i alt

959,3

100