Foruden fællesfonden og den lokale økonomi bidrager staten også til folkekirken. Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af grundlovens § 4, der siger, at ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
Det er ikke nærmere omtalt i grundloven, hvordan staten skal understøtte folkekirken. Det er imidlertid den gængse opfattelse i stats- og kirkeretslig litteratur, at statens understøttelse består i en støtte af ”moralsk” karakter og af en økonomisk støtte, men at det i øvrigt er overladt til lovgiver at bestemme udformningen og omfanget af støtten. Statens tilskud til folkekirken er nærmere fastlagt i lov om folkekirkens økonomi og i finansloven.
Bevilling på Finansloven
I 2024 var der bevilget på 959 millioner kroner på finansloven til folkekirken. Størstedelen af midlerne gives som tilskud til præste- og provstelønninger til fællesfonden og til pensioner for præster og provster, der udbetales af staten. Hertil kommer departementets drift samt en række mindre tilskud blandt andet til istandsættelse af kirker og de danske sømands- og udenlandskirker.
Tabel 3: Statens bevillinger til folkekirken 2024
|
Statens bevillinger til folkekirken |
Millioner kroner |
Procent andel |
|
Drift af Kirkeministeriets departementet (Kirkeandel) |
54,9 |
6,2 |
|
Forskellige mindre tilskud |
2,7 |
0,3 |
|
Løn til biskopper |
13,1 |
1,3 |
|
Tilskud til løn til provster og præster |
544,5 |
56,7 |
|
Kompensation for udgifter vedrørende navneloven |
13,9 |
1,5 |
|
Mindelunden |
3,4 |
0,4 |
|
Tilskud til istandsættelse af kirker m.v. |
23,1 |
2,4 |
|
Pensioner til præster og provster |
263,8 |
27,5 |
|
Dansk kirkelig virksomhed i udlandet |
35,4 |
3,7 |
|
Udgifter i alt |
959,3 |
100 |