Folkekirken er inddelt i sogne, som er geografisk afgrænsede områder, hvor der er mindst én kirke i hvert sogn. Sogneinddelingen er mange hundrede år gammel, men efterhånden som der er bygget nye kirker, er der også blevet oprettet nye sogne, ligesom der er sket sammenlægning af små sogne. Sognene varierer meget i størrelse.
Man kan ved hjælp af sogn.dk finde frem til et bestemt sogn, en bestemt præst eller en bestemt kirke.
Som medlem af folkekirken hører man som udgangspunkt til det sogn, hvor man bor, og man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke. Medlemmer af folkekirken kan dog ved at løse sognebånd knytte sig til en præst i et andet sogn end bopælssognet.
Som medlem af folkekirken har du ret til kirkelig betjening af præsten i det sogn, hvor du bor. At have ret til kirkelig betjening betyder, at du har ret til at få foretaget kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse.
Menighedsråd
Menighedsrådene er ansvarlige for sognenes kirkelige og administrative anliggender. Som udgangspunkt er der et menighedsråd i hvert af landets sogne, men igennem de seneste år har flere sogne valgt at have et menighedsråd, der er fælles for to eller flere sogne. Antallet af valgte medlemmer afhænger af antallet af folkekirkemedlemmer i sognet.
Menighedsrådet er et demokratisk valgt offentligt råd, der varetager styrelsen af lokale kirkelige og administrative anliggender, medmindre der i den kirkelige lovgivning udtrykkeligt er bestemt noget andet. En af de væsentlige undtagelser findes i menighedsrådslovens § 37, der lyder: "Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet."
Det er frivilligt, om en person vil lade sig indvælge i et menighedsråd for at varetage hvervet som menighedsrådsmedlem, der som udgangspunkt er ulønnet.
Menighedsrådet er ansvarligt for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission. Menighedsrådet har ansvar for sognets kirke(r) og kirkegård(e) og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne.
Der er valg til menighedsråd hvert fjerde år. Biskoppen kan tillade, at et menighedsråd har en funktionsperiode på 2 år i steder for 4. Menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode afholder menighedsrådsvalg hvert andet år.
Du kan læse mere om menighedsrådsvalg her: (link til ”valg til menighedsråd” under Folkekirken)
Præster
Præster er ansat af By-, Land- og Kirkeministeriet og er under tilsyn af biskoppen. Præster er ansat med et pastorat som ansættelsesområde. Et pastorat består af et sogn eller af flere små sogne. I store sogne/pastorater er der ansat to eller flere præster.
Præsten skal varetage præsteembedets opgaver, som først og fremmest er forkyndelse (herunder gudstjenester og kirkelige handlinger), undervisning (herunder konfirmationsforberedelse) og sjælesorg, men som også indebærer varetagelse af en række myndighedsopgaver.
Præsten er født medlem af menighedsrådet og har som sådan medansvar for menighedsrådets opgaver på lige fod med rådets valgte medlemmer.
Kirkefunktionærerne
Udover præsterne er der ved hvert sogn ansat en række medarbejdere. Antallet af medarbejdere varierer fra sogn til sogn. Det drejer sig blandt andet om organister, kordegne, kirketjenere, sognemedhjælpere samt gravere eller kirkegårdsledere og andre medarbejdere ved kirkegården.
Du kan læse mere om folkekirkens personale på folkekirkensintranet.dk. Her har By-, Land- og Kirkeministeriet samlet informationer om løn, ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelse.
På sogn.dk kan du finde frem til et bestemt sogn, en bestemt præst eller en bestemt kirke.