Folkekirken er inddelt i 102 provstier. Provstierne omfatter i gennemsnit ca. 20 sogne. Der er dog meget stor forskel på antallet af sogne i provstierne - fra fem til seks sogne i enkelte provstier i byområder og op til flere end 40 sogne i enkelte provstier i landdistrikter.
Da kirkeskat udskrives fælles for alle sogne i en kommune, følger provstiernes grænser som hovedregel kommunernes grænser. I nogle af de største kommuner er der dog to eller flere provstier.
Et provsti er en administrativ enhed i folkekirken, der består af flere sogne og menighedsråd.
Du kan læse mere om de enkelte provstier her (provsti.dk)
Provsten
Provsten er den øverste myndighed i provstiet. Provsten har en række opgaver. Provsten er biskoppens medhjælper i tilsynet med præsterne i provstiet. Provsten har desuden administrative ledelsesopgaver i forhold til præsterne. Det omfatter blandt andet tilrettelæggelse af præsternes ferie, administration af sygefravær, administration af præsternes rådighedsforpligtelse samt deltagelse i arbejdsmiljøorganisationen. Provsten fører medarbejderudviklingssamtaler med præsterne i provstiet og har generelt en opgave med at være til støtte og inspiration for præsterne.
Provstiets opgaver
Provstiet er ramme om økonomisk koordinering mellem sognene i provstiet. Provstiet er også ramme om tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden i stigende grad ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administrative opgaver.
Provstiudvalg
I hvert provsti er der et provstiudvalg, som består af fire til otte medlemmer, der er valgt af menighedsrådene, en repræsentant for provstiets præster samt af provsten, der er født medlem af og forretningsfører for provstiudvalget.
Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan overdrages til et besluttende budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget.
Du kan læse om valg til provstiudvalg her: [Link til ”Valg til provstiudvalg” under Folkekirken]
Budgetudvalget
Der skal nedsættes budgetudvalg hvis:
1) kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 procent eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller
2) kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf mindst ét har mere end 20 procent, men mindre end 50 procent af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen.
I de kommuner, hvor der er to eller flere provstier, skal der dannes et budgetudvalg til at koordinere den kirkelige økonomi inden for kommunen. Budgetudvalget består af provsterne samt et eller flere valgte medlemmer fra hvert provstiudvalg. Antallet af valgte medlemmer fra de enkelte provstier fastsættes i budgetudvalgets forretningsorden. En af provsterne udpeges som forretningsfører for udvalget.
I en kommune med to provstier kan ministeriet godkende at der i stedet for to provstiudvalg og et budgetudvalg vælges et fælles provstiudvalg.
Budgetsamråd
Provstiudvalget skal mindst én gang hvert år indkalde en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd. På budgetsamrådet gennemgås de økonomiske forhold i provstiet og målsætninger for ligning, og udgifter for flere år drøftes. Derudover skal menighedsrådenes ønsker til nye større udgiftskrævende opgaver drøftes. Budgetsamrådet er som udgangspunkt et forum for gensidig orientering om de økonomiske forhold i provstiet som helhed og de enkelte sogne. Budgetsamrådet kan tillægges besluttende myndighed.
Budgetsamråd med besluttende myndighed indebærer, at budgetsamrådet overtager provstiudvalgets kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv og til at fastsætte rammebevillingerne for drift samt anlægsbevillingerne til kirkekasserne i provstiet. Det besluttende budgetsamråd overtager også kompetencen til at fastsætte det samlede beløb, der skal udskrives i kirkelig ligning til de lokale kasser. Muligheden for at tillægge budgetsamrådet besluttende myndighed er kun brugt i begrænset omfang.